Mein Schiff 3
TUI Cruises Mein Schiff
Mein Schiff 3 har en lang række faciliteter og oplevelser for både den afslappede feriegæst og den eventyrlystne rejsende.
Skibet byder på et væld af restauranter og barer – både buffet og à la carte – hvor de fleste er inkluderet i rejsens pris. Her kan du nyde alt fra middelhavsinspirerede retter og internationale klassikere til sunde måltider og udsøgte desserter. En særlig oplevelse er restauranten “Richards – Feines Essen”, hvor gourmetniveauet er højt og stemningen eksklusiv.
Mein Schiff 3 har et imponerende SPA & Meer-område, der tilbyder et stort udvalg af behandlinger, saunaer og afslapningszoner. Der er endda en glaskuppel-sauna med panoramaudsigt ud over havet – et højdepunkt for wellness-elskere.
Skibets teater er centrum for aftenens shows, der spænder fra musicals og koncerter til comedy og dans. Du finder også et bibliotek, kunstudstillinger, vinkurser og mulighed for at deltage i forskellige workshops. Ønsker du at holde dig aktiv, er der både stort fitnesscenter, yogatimer, cykelhold og sportshal.
Mein Schiff 3 har den længste indendørs pool til havs – hele 25 meter lang – samt flere boblebade og rummelige solområder på dækket. Du finder både stille zoner og livligere områder med barer og musik.
Der er et bredt udvalg af aktiviteter for børn og unge, herunder klubber opdelt efter alder, spilområder og fælles familieevents. Forældrene kan trygt lade børnene hygge sig under opsyn, mens de selv nyder lidt ro.
Alt efter hvornår på året man er ombord på skibet, sejler det i henholdsvis Nordeuropa, Baltikum, Middelhavet, Madeira og Kanaireøerne.
Rejseplan
04. juni - 09. juniBremerhaven
Tyskland
Bremerhaven er en by med en rig maritim historie og en moderne tilgang til at udnytte sin havneplacering. Den tilbyder en bred vifte af aktiviteter og attraktioner, der appellerer til både maritime entusiaster og besøgende, der ønsker at udforske byens kulturelle og rekreative muligheder. Bremerhavens "Havenwelten" er et moderne kompleks af rekreative områder, restauranter og attraktioner langs havnen. Byen har en lang historie inden for søfart og skibsbygning. Det er hjemsted for flere maritime museer, hvor besøgende kan udforske Tysklands maritime arv.
Rotterdam
Holland
Rotterdam er en by, der rejser sig af sin egen historie - bogstaveligt talt. Efter de voldsomme bombardementer under Anden Verdenskrig blev centrum nærmest genopbygget fra bunden, og i dag står byen som et levende udstillingsvindue for moderne arkitektur og urban kreativitet. De kantede Kubus-huse, den buede Markthal og den elegante Erasmusbro er blot nogle af de bygningsværker, der gør en spadseretur gennem centrum til en visuel opdagelsesrejse. I kontrast hertil ligger Delfshaven, et lille hjørne af byen, der overlevede krigen, og stadig emmer af hollandsk guldalder med brostensgader, gavlhuse og kanaler. Rotterdam er også hjemsted for Europas største havn - en enorm og fascinerende maskine, som du kan opleve tæt på med en havnerundfart blandt containerskibe, kraner og skorstene. Museer som Boijmans Van Beuningen og Kunsthal rummer værker af både hollandske mestre og nutidige navne, og den gamle Van Nelle-fabrik - et banebrydende industrikompleks fra 1930’erne - er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Byens energi er international og nytænkende, men med rødder i det stedbundne og det praktiske. Og netop i mødet mellem det rå og det visionære, det historiske og det hypermoderne, opstår en by, der overrasker, inspirerer og inviterer dig til at se storbyen med nye øjne.
Amsterdam
Holland
Hollands charmerende hovedstad, Amsterdam, byder på et væld af seværdigheder. Her finder du masser af historiske bygninger og skæve byhuse i de smalle brostensbelagte gader langs byens 160 kanaler, og på det berømte Rijksmuseum kan du beundre mesterværker af Rembrandt og dykke ned i den hollandske guldalders kunst. En kort gåtur herfra ligger Van Gogh-museet, hvor du kan betages af kunstnerens lysende farver og dramatiske penselstrøg. Et besøg i Anne Franks Hus er et bevægende indblik i historien, hvor du kan gå i hendes fodspor og reflektere over fortiden. Der kan også lejes en cykel for en hyggelig tur rundt til Amsterdams grønne parker og måske forbi de livlige markeder. Og så har vi ikke engang nævnt det royale palads, de karakteristiske møller eller de ”brune caféer”…
Bremerhaven
Tyskland
Bremerhaven er en by med en rig maritim historie og en moderne tilgang til at udnytte sin havneplacering. Den tilbyder en bred vifte af aktiviteter og attraktioner, der appellerer til både maritime entusiaster og besøgende, der ønsker at udforske byens kulturelle og rekreative muligheder. Bremerhavens "Havenwelten" er et moderne kompleks af rekreative områder, restauranter og attraktioner langs havnen. Byen har en lang historie inden for søfart og skibsbygning. Det er hjemsted for flere maritime museer, hvor besøgende kan udforske Tysklands maritime arv.