Costa Pacifica
Costa Cruises
Costa Pacifica er et fantastisk krydstogtskib, der er en del af Costa Cruises flåde og byder på en enestående krydstogtoplevelse for sine passagerer. Med plads til mere end 3.000 passagerer og 1.100 besætningsmedlemmer, tilbyder skibet en bred vifte af faciliteter og aktiviteter.
Skibet er elegant og moderne indrettet med en italiensk stil og atmosfære. Der er en bred vifte af kahytter og suiter, som er smagfuldt og komfortabelt indrettet. Passagererne kan vælge mellem indvendige, udvendige og balkonkahytter, der alle har moderne faciliteter, såsom aircondition, fladskærms-tv og minibar.
Costa Pacifica har flere restauranter, barer og caféer, der serverer lækre måltider og drikkevarer. Der er også butikker, et kasino, teater og diskotek, så der er altid noget at lave om bord på skibet. For de, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv, har skibet et stort spa og fitnesscenter, som tilbyder forskellige behandlinger og aktiviteter, såsom massage, sauna og fitnesshold.
Skibet er også kendt for sin musikalske tema. Der er en lang række musikalske arrangementer, hvor passagererne kan nyde levende musik og shows, som er inspireret af forskellige musikgenrer og berømte kunstnere. Costa Pacifica sejler til forskellige destinationer, herunder Middelhavet, Asien og Caribien.
Skibet tilbyder også temakrydstogter, såsom gourmetkrydstogter og familiekrydstogter. Uanset hvor skibet sejler hen, vil passagererne opleve en unik og uforglemmelig krydstogtoplevelse på Costa Pacifica.
Med de imponerende faciliteter, høje standard for service og kvalitet, og fokus på musikalsk tema, er dette krydstogtskib et fantastisk valg for enhver, der ønsker at opleve det bedste af, hvad krydstogter har at tilbyde.
Faciliteter
Rejseplan
06. april - 15. aprilValencia
Spanien
Valencia er Spaniens tredjestørste by og beskrives af de lokale som ”et stykke af himlen på jorden”. Byen ligger ved solrige Costa Blanca og er kendt for sine lange sandstrande, de palmeomkransede torve fulde af liv og kirkernes farverige kupler. Valencia var engang et selvstændigt kongedømme, og byen er i dag rig på kulturhistorie med storslåede historiske monumenter som Silkebørsen fra 1400-tallet og Markisens Palads fra det 18. århundrede, og fortidens handelsmænd og aristokraters velstand ses tydeligt på museet for fin kunst. Det 21. århundrede har dog også gjort sit indtog i Valencia, og ”Byen for Kunst og Videnskab” er et nærmest futuristisk anlæg med særegne og fantasifulde bygninger, der rummer flere museer, planetarium, akvarium, koncertsale og videnskabelige udstillinger. Mange har udråbt et af den prægtige katedrals bægre til at være den faktiske Hellige Gral, hvilket dog ikke er bevist. Til gengæld er det ganske vist, at katedralens kuppel belagt med blålige fliser og det tilhørende klokketårn pryder Valencias skyline. Du finder katedralen og mange andre seværdige bygningsværker i den gamle bydel, der oser af spansk charme, og hvis gader lokker med spændende butikker og appetitvækkende tapasbarer som f.eks. ved det unikke,cirkelrunde torv Placa Redona. Snyd heller ikke dig selv for et besøg i de ikoniske Serranos-tårne, der er en del af én af de gamle byporte fra tiden, hvor byen var omgivet af forsvarsmure. Fra tårnenes top har du en flot udsigt over Valencia.
Palma de Mallorca
Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
Ibiza
Spanien
Ibiza er især kendt for sit farverige natteliv, hvor musikken i sommermånederne styres af verdenskendte DJ’s. Alene på den baggrund vil mange måske fravælge øen som rejsemål, men det er synd, for Ibiza har også en mere fredelig side og byder således på en natur, der kan være både gold og frodig, utallige skønne strande i øde bugter og charmerende småbyer, frugtplantager, mandeltræer og marker med velduftende urter. Hovedbyen, som internationalt meget sigende benævnes som Ibiza By, kaldes af de lokale for Eivissa og rummer mange hyggelige caféer og restauranter samt moderigtige butikker, hvor der kan shoppes løs. Mest charmerende er dog dens gamle bydel, Dalt Vila, der er omkranset af en mur og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ud for Ibizas vestkyst ligger den ubeboede ø, Es Vedra, der er gennemsyret af mystik og folklore. En hypnotiserende forreven klippeø, der siges både at være spidsen af det forsvundne Atlantis samt hjemsted for de berygtede sirener, som lokker sømænd på afveje. Fakta er dog, at øen er et af de mest magnetiske steder på Jorden, ligesom Bermuda-trekanten.
La Spezia
Italien
La Spezia breder sig ud mellem grønne bakker og det brusende Liguriske Hav - en havneby med salt i murene og spor af søfart, poesi og dagligdag. Her er tempoet lavere end i de nærliggende turistmagneter, og det giver dig plads til at lade byen folde sig ud i sit eget tempo. Langs havnepromenaden vugger sejlbåde i solen, og i de smalle gader bagved møder du pastelfarvede facader, små osteriaer og skyggefulde piazzaer, hvor lokale børn leger mellem appelsintræer og fontæner. På det maritime museum fortælles historien om Italiens flådehistorie, og oppe fra det gamle slot Castello San Giorgio har du udsigt over byen, bugten og de grønne bakker i baglandet. La Spezia har sin helt egen puls, og de små aktiviteter får her en større betydning: Køb frisk focaccia i en baggård, find skatte på et antikmarked eller slentr gennem de fredelige stier i den botaniske have. Her lader livet sig ikke måle i seværdigheder, men i stemninger og det stille møde med det ægte Italien. Fra La Spezia er der ikke langt til Cinque Terre - de fem små kystbyer, der ligger på rad og række, klistret op ad klipperne i et landskab af vinmarker, stejle stier og det åbne hav. Byerne er bilfri og forbundet af tog, vandrestier og både, og de er berømte for deres farverige huse, dramatiske beliggenhed og autentiske landsbystemning.
Civitavecchia - Rom
Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Savona
Italien
Den norditalienske havneby Savona bliver tit overset til fordel for nærliggende og mere velklingende byer som Genova og Albenga. Men Savona, der engang var Christopher Columbus’ hjem, har masser af interessante attraktioner at fremvise. Slentr en tur på havnen, hvor bådene spænder bredt fra dyre yachts, hvor der sippes champagne, til gammeldags fiskerbåde, hvor besætningen reparerer deres net. Fra havnen kan du også se flere af byens seværdigheder på afstand. Den gamle bydel fra Middelalderen er hyggelig og rummer udover caféer og små butikker også flere flotte paladser, kirker og vagttårne fra den gamle bymur. Er du Apple fan, må du ikke misse All About Apple museet, der har samlet eksemplarer af stort set samtlige Apple produkter, der er produceret siden starten i 1976.
Marseille
Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Palma de Mallorca
Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
Alicante
Spanien
Alicante er en populær ferieby beliggende på Costa Blanca ved kilometerlange strande og med de majestætiske bjerge i baggrunden. Her er mulighed for shopping, afslapning og en gåtur i byen, hvor du finder nogle af de bedste eksempler på spansk barokarkitektur. De imponerende rester af Santa Barbara borgen ligger højt over byen, men nås enkelt med elevator. Herfra får du en exceptionel udsigt over byen og Middelhavet. Væk fra kysten kan du besøge de bizarre geologiske stenformationer ved Kandelaber Grotterne, hvis iøjnefaldende stalaktitter og stalagmitter minder om alt fra finurlige gopler, til vandfald og en kæmpemæssig lysestage. Elche, der ikke er langt derfra, har den højeste koncentration af palmer i Europa, og byens fredfyldte palmelund er så betagende, at den er med på UNESCO’s Verdensarvsliste.