Cambodia & Vietnam
Kulturoplevelser i Cambodia & Vietnam inkl. Mekong Cruise
Cambodia med Angkor Wat inviterer indenfor i et af verdens største og mest imponerende tempelkomplekser. Hvad der ikke er for øjnene, er der for sanserne, og solnedgangen her er overvældende. Mindre kendt er landets charmerende hovedstad Phnom Penh med kælenavn ”Asiens Paris”. Her har de franske kolonister sat sit arkitektoniske præg på byen, mens de røde Khmers rædselsregime har skabt en hjerteskærende og uforglemmelig historie i nyere tid.
I skifter scene og kommer til Vietnams flodrige Mekongdelta. Ombord på det hyggelige cruisebåd opleves det på tæt hold. I drager på cykeltur udi landlige egne og små landsbyer. I har flere sejlture på større floder og ind i små kanaler for at komme tæt på landsbylivet og et stort flydende marked. I nyder aftener og middage ombord, mens verdens største spisekammer, langsomt passerer forbi jer.
Det er nu tid til badebukser og solbriller på den tropiske ø Phu Quoc. Her kan tæerne boltre sig i strandsand og kroppen blive kølet ned i det vidunderlige badevand. Om aftenen er der mulighed for spise i strandkanten, og hvor havets brusen er den højeste lyd, eller I kan søge hovedbyen og dens livlige natmarked med et ekstravagant udbud af fisk.
Rejsen slutter i storbyen Saigon. Der er tid til den sidste shopping eller måske en afsluttende historisk udflugt til de underjordiske tunnelsystemer fra Vietnamkrigen.
På jeres rejse gennem Cambodia og Sydvietnam støder I på store kontraster, som er med til at danne de fine nuancer i et farverigt folkeliv, som for manges vedkommende foregår udendørs på markeder, i gaderne og rismarken. Fra engang at have været tilbagestående lande, ses fremskridtet og foretagsomheden nu overalt. En tur der vækker glæde, og I rejser hjem med gode minder og en hel anden forståelse for de to landes unikke historie.
PROGRAM
Dag 1
Afrejse fra København.
Undervejs vil der blive sørget godt for jer med mad og drikke.
Dag 2
Ankomst til Siem Reap.
Ved ankomst byder den lokale guide velkommen og sørger for i kommer til jeres hotel i Siem Reap. Resten af dagen og aftenen er fri til at få de første indtryk af byen. I skal bo 3 nætter i Siem Reap.
Siem Reap er en vildt hyggelig by ¬ ikke for stor og nem at finde rundt i. Byen er gennemskåret af Siem Reap-floden, hvis venstre bred danner rammen om de gamle franske kolonihuse, et stort overdækket marked, fine haver og parker. Her er en hyggelig stemning. Der vrimler med små hyggelig restauranter. Ikke langt fra
hotellet ligger et lille område som har udviklet sig til en bar- og restaurantgade. Her omkring finder i også lokale art shops og gode butikker.
Siem Reap er uden sammenligning Cambodias vigtigste turistby hvilket skyldes Verdens største tempelkompleks Angkor Wat. Et enormt område på 30 km2 der byder på en kulturgave der overgår selv dine største fantasier. Området er under beskyttelse af UNESCO. Det er som taget ud af et eventyr og ligger kun 3-5 km
nord for byen. Angkor Wat er en uvurderlig skat fra Khmer folkets storhedstid. Mindst en hel dag skal der sættes af og naturligvis afsluttende med solnedgangen fra toppen af et tempel. Andre kan bruge flere dage.
Dag 3
Morgenmad på hotellet.
Hele dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Siem Reap.
Lej enten en van med guide eller en tuk tuk med guide og oplev Angkor Wat på egen hånd eller tilkøb udflugt. Entre til Angkor Wat er ca. 40 Euro.
Heldagsudflugt - Tilkøb.
Khmer rigets gamle hovedstad Angkor Wat
I selskab med vores dygtige lokalguide venter en af turens højdepunkter - templerne ved Angkor Wat. Vi har nøje udsøgt de mest interessante templer og områder med høje tårne, udskårne figurerer og smilende Buddha-ansiger alt i overstørrelse og udskåret i sten. Dertil kommer det mest komplette tempel selve
Angkor Wat - det store muromkrandsede kompleks der er indrettet som en hel by. Rundt omkring ses gamle boulevarder til processsioner og fejring af religiøse højtider. Dette kombineres med områder som er indhyllet i jungle og hvor templerne kun holdes sammen af banyan- og kapoktræernes rødder. Undervejs bliver der
tid til frokostpause (ekskl). Dagen kan passende afsluttes med at nyde en smuk solnedgang over det gamle Khmer rige. Til trods for en hel dag i området har vi kun set en brøkdel. Turen er i bil med aircondition, lokal engelsktalende guide, Entre samt koldt vand på turen.
Dag 4
Morgenmad på hotellet.
Hele dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Siem Reap og omegn.
Blev du ikke færdig med Angkor Wat så er der mulighed for at tage endnu en dag. Alternativ kan i nyde byen og poolen, eller leje en cykel og nyde en tur rundt i de landlige omgivelser omkring byen. Lokalt er det også muligt at købe udflugter til f.eks. søen Tonle Sap med byer på pæle.
Dag 5
Morgenmad på hotellet
Herefter transfer til Phnom Penh Cambodjas hovedstad. Privat transfer alene for jer 4. Der er 320 km og turen tager 5-6 timer på gode veje. Der er pause undervejs.
Ved ankomst til Phnom Penn er der indkvartering. Herefter er resten af dagen på egen hånd. Der er tid til en hyggelig eftermiddag og aften i Phnom Penh. Nyd den gamle bydel med de flotte franske kolonitidshuse og få indsnuset atmosfæren fra Østens Paris.
Phnom Penh blev i fordums tid regnet som den smukkeste af Indokinas hovedstæder. Selv om skønheden i dag er falmet, så er Phnom Penh stadig en charmerende by med brede boulevarder, skønne franske palæer, hektisk gadeliv og guldbelagte templer. Phnom Penh oplever i øjeblikket en renæssance. Man har lagt de mørke år bag sig, og folk samles igen langs flodbredden for at nyde solnedgangen eller på de mange nye fortovsrestauranter og caféer, der i disse år dukker op overalt i byen.
Det er dog umuligt at forstå nutidens Cambodia, uden at dvæle bare et øjeblik ved landets mørke historie. Alt det kigger vi på i morgen
Dag 6
Morgenmad på hotellet.
Godt mætte er i klar til en spændende byrundtur i Phnom Penh.
Dagen vil i høj grad handle om Killing Fields og rædselsregimet Khmer Rouge. Først er der besøg i Toul Sleng Fængsels museum og Killing Fields ved Choeung Ekboth begge skrækkelige minder fra den blodige fortid under Pol Pot. Det er næsten umuligt at forstå sandheden om hvor ondt det var i dette ellers blide
land. Se gerne filmen Killing Fields inden. Det buddhistiske mindesmærke ved Choeung Ek, mindes de 1,7 millioner ofre for 1975-79 Pol Pot-regimet. Det er et vigtigt stykke af dette lands historiske og kultur. Herefter besøger I kongeslottet, hvor kongen i Cambodja og de kongelige familier lever. Det er som en lille by af
kongelige dynastier. Turen fortsætter til sølvpagoden som fungerer mere som et lager for kulturskatte med den 90 kg gyldne Buddha omkranset med 2086 diamanter. Vi slutter turen af på Wat Phnom Temple, Phnom Penhs navnebror, hvorfra du kan nyde udsigten over Phnom Penhs træbelagte veje under solnedgang. Herefter kan i igen nyde en dejlig aften i Phnom Penn.
Afslut en afslappende dag med en gåtur på Phnom Penhs hyggelige promenade langs floden og en drink på Foreign Correspondents Club, hvor utallige krigsfotografer og journalister gennem tiderne har udvekslet historier. Her emmer af fortidshistorie.
Dag 7
Morgenmad på hotellet.
Formiddagen er fri til at opleve hyggelige Phnom Penh på egen hånd. Særlige det gamle franske kvarter er hyggeligt. Der findes også flere interessante markeder med gode ting til at bringe hjem eller måske ligefrem at smage på.
Omkring middag er der transfer til den lille bådjetty. Her stiger i ombord i små speedbåde. En engelsktalende guide følges med jer og assisterer alle speedbåde som sejler mod grænsen til Vietnam. På turen er der drikkevarer til rådighed. Der er op til 15 pers. i hver båd. Guiden er behjælpelig med alle formaliteter ved grænsen til Vietnam. Ved grænsen skal i betale 25 US i afgift.
Først på aftenen ankommer i til jeres hotel i den lille grænseby Chau Doc. Her skal i bo på et gl. kolonitidshotel med den smukkeste udsigt over Mekong. En rolig aften venter i meget fredelige omgivelser.
Dag 8
Morgenmad på hotellet
Ca. kl. 08.30 kører i et par timer med shuttle bus til Can Tho i den nordlige del af Mekong Deltaet. Til middag er der check in og ombordstigning på jeres charmerende Cruise skib. Herefter serveres dejlig frokost ombord.
Cruise-skibet bevæger sig nu ned i Mekong Deltaet i Vietnam Sydøstasiens store spisekammer. Frodigt og indbydende. Midt på eftermiddagen er der en udflugt i land med en lille gåtur i en lokal landsby med orkidemarker og rismarker. Her leves livet i hyggelige landlige omgivelser. Tilbage på båden er der tid til at nyde
solnedgangen inden der er aftenmad og hygge på båden. I har 2 nætter på dette charmerende Cruiseskib, hvor vi følger skibets program.
Dag 9
Morgenmad på skibet.
Kl. 08.00 er der udflugt i en sampan (båd) hvor i skal opleve de små smalle kaneler i deltaet ved Tan Phong øen med bl.a. Kokosnød produktion. Midt på formiddagen får i en cykel så turen kan fortsætte på den måde ad små stier og veje langs kanalerne. Ved middagstid er tilbage på båden..
Midt på eftermiddagen gør vi igen stop ved i en lille lokal landsby – alternativt er der mulighed for at deltage i en kokkeskole ombord på skibet. Hele dagen nyder vi livet på Mekong floden hvor der er livlig aktivitet med handel og produktion. Tilbage på båden kan der købes en drink inden solnedgang og aftensmad.
Aftensmad og hygge på båden.
Dag 10
Igen er der tidlig morgenmad på skibet.
Kl. 08.00 er check ud af værelserne inden i skal over i små Sampan både og opleve Cai Rongs flydende markeder. Et farverigt udbud af alt i frugt og grønt med en livlig stemning omkring. Herefter skal i med Shuttle bus til Rach Gia, hvorfra færgen til Phu Quoc sejler. Køreturen er på 3 timer. På turen får i en Lunch pakke
med.
I sejler fra Rach Gia til middag og ankommer om eftermiddagen til Phu Quoc. Herfra er der transfer til jeres hotel og herefter indkvartering. I skal bo på et dejligt hotel lige ud til stranden de næste 4 nætter. Phu Quoc er den mest vidunderlige ø med smukke strande og dejlige restauranter lige ned til vandet.
Øen er endnu ikke så udviklet som de kendte strande i Thailand men udviklingen går stærk, og der kommer flere og flere besøgende hvert år. Endnu er der meget autentisk på øen hvis man bevæger sig bare lidt væk fra hotelområderne.. Det er for resten der hvor peberet gror i bogstaveligt forstand.
Dag 11-14
Morgenmad på hotellet
Dagene er til fri disposition -
Nyd livet på stranden, tag på bådtur, ørundtur, lej en scooter, nyd den gode mad gerne fisk og skaldyr i massevis. Stranden er aldeles indbydende og badevandet vidunderligt. Solnedgangen er fantastisk hver aften når i sidder og spiser på stranden et eller andet sted. Når nattehimlen glimter er der tid til en cocktail eller et koldt glas hvidvin mens fødderne leger i det fine sand.
Tag på opdagelse på øen eller lej en bådmand for en dag. Det lækre fiskemarked i byen er et besøg værd og fiskene kommer helt friske ind. Aldrig har i set så store og lækre rejer. Op til 200g pr. stk. Hvornår er du sidst blevet mæt af 3 rejer?
Udflugt - Tilkøb.
SEJLTUR TIL SMÅ ØER INKL. SNORKLING
Efter morgenmaden er der transfer til An Thoi harbour på øens sydlige spids. Herfra sejlier i ud i øhavet omkring Phu Quoc. Dagen byder på besøg ved flere små øer men smukke strande som er vanskelig at besøge uden båd. Her bliver der tid til både at bade og nyde solen. Der vil også være et stop ved et koralrev for
snorkel entusiaterne. Midt på dagen serveres en dejlig frokost ombord på båden. I er tilbage på hotellet sidst på dagen.
Dag 15
Morgenmad på hotellet.
Transfer til lufthavnen og fly til Saigon som i dag også hedder Ho Chi Minh City.
Ved ankomst til Ho Chi Minh City er der transfer fra lufthavnen til hotellet og check in. Dagen i Saigon er til fri disposition.
Dag 16
Morgenmad på hotellet.
Dagen i Saigon er til fri disposition, men vi kan anbefale nedenstående tur hvis Vietnam krigen er af interesse.
Halvdagstur - Tilkøb.
Viet Congs & Cu Chi Tunnellerne
Oplev en af Viernams største og mest tankevækkende attraktioner. 250 km tunnelsystemer udgravet under krigen med skjulte indgange. Her var alt fra hospitaler, skoler, våbenlagre og forråd. Snedigt og fuldendt til guerillakrig med gange så smalle at voksne hvide mennesker er sikre tabere så snart de kom herned. Området et utrolig spændende og informativt og man hører både om livet i gangene og de mange tortursystemer der var indbygget. Der findes masser af ture til de berømte Cu Chi tuneller men kun få som denne. Und jer selv luksusudgave hvor i sejler i speedbåde til Cu Chi området både frem og tilbage fremfor 2 timer i minibus hver vej. Det er mere inspirerende og en flottere tur og så kommer i før alle de store turbusser. Turen er inkl. En dejlig frokost ved Cu Chi tunellerne sammen med 15 andre turister.
Turen har nu nået sin ende, og det er på tide at vende snuden hjem mod Danmark igen.
Dag 17
Hjemkomst
Hoteller
Siem Reap
- 4* Pavillion d`Orient Boutique hotel - https://www.pavillon-orient-hotel.com
Phnom Penh
- 4* Rambutan Resort - http://rambutanresort.com
Mekong
- Mekong Eyes Explorer - https://www.mekongeyes.com/en/boats/mekong-eyes-explorer
Phu Quoc
- Famina Resort - http://famianaresort.com/en.htm