Cape Town, Safari & Vinlandet
Caper Town
Cape Town er en af verdens smukkeste byer, punktum. Den multikulturelle by er omgivet af Atlanterhavet på den ene side og Taffelbjerget på den anden. Kun ganske få byer i verden kan prale med samme skønne kombination.
Der stod 1652 i kalenderen, da hollandske Jan van Riebeck gik i land ved foden af Taffelbjerget for at anlægge en handelsstation – et sted hvor søfarere og deres skibe på vej til Indien kunne lægge til og få forsyninger. En af kolonitidens rastepladser.
Stedet hedder i dag Cape Town og her tager meget af det, vi i dag kalder for Sydafrika dets begyndelse. The mother city. Jan van Riebeck har nok haft øje for
stedets handelsmæssige værdi, men noget tyder på, at han også har haft et blik for det æstetiske. Cape Town regnes ofte blandt en af de smukkest beliggende storbyer. Byen huser i omegnen af fire millioner mennesker og ligger beskyttet af hav og bjerge til alle sider.
Dag 1
Afrejse fra København med Qatar Airways via Doha. Mødetid i København er 2 timer før afrejse
Dag 2
Ankomst Cape Town først på dagen. Det tager en lille time inden i har fået jeres bagage og er gennem immigrationen.
I ankomst hallen har vi en transfer, som sørger for at køre jer til hotellet i Cape Town. Efter Check in på hotellet er der tid til en frokost og en drink. De næste par timer er frie......
I Cape Town skal i bo på det hyggelige Boutique Style hotel Cloud 9 som ligger i Garden området af Cape Town. Et mindre men virkelig hyggeligt sted - særligt rooftop terrassen. Super mad. Lige overfor på hjørnet er der en fin bodega - og lige ved siden af hotellet ligger en glimrende restaurant ligesom hotellet også laver god mad. Der er ikke langt til Kloof St. hvis i vil ud at spise, og have et lidt større udvalg.
I skal have fuld udbytte af turen, så der er reserveret billetter til Robben Island engang om eftermiddagen. I bliver hentet på jeres hotel, sørg for at være klar i receptionen. Husk Pas.
Sejlturen til Robben Island tager 30 min. Ved ankomst til øen holder busser med lokalguide klar. I har 2 timer på øen. Halvdelen handler om at se og opleve den lille ø som i tidernes morgen var et lille samfund. Her er meget isoleret - der er bl.a. små pingvinkolonier på øen. I kommer også forbi grusgraven hvor fangerne dagligt var på tvangsarbejde. Et lille fif - Se filmen “Mandela - Long
Walk to Freedom” inden afrejse. Det giver den bedste intro til landet, byen og øen. Den dag i dag fylder apartheid stadig meget når man befinder sig i Cape Town.
Anden del af turen er selve fængslet med fængselsgården, cellerne, historien etc. Der er meget man kan genkende fra filmen. Til trods for lille interesse for historie, så er dette essentielt for et ophold i Sydafrika. I er tilbage på Waterfront ved 18.30. Når i kommer tilbage fra Robben Island ender i ved Waterfront. Tænker i trænger til en drink - og så er det et populært sted at finde et hyggeligt sted at spise.
Dag 3
I vågner op i Cape Town - en af verdens smukkest beliggende storbyer med det majestætiske Table Mountain i baggrunden. Dagen i dag står i netop i det berømte bjergs fodspor - og faktisk skal i tidligt op - før morgenmaden åbner på hotellet. Spørg evt. om i kan hente en tidlig sandwich og køb lidt vand hos købmanden dagen før.
I skal være klar ved dalstationen af kabelbanen kl. 05.30. Tag Uber - der er ikke langt. Forude venter en spændende dag med fabelagtige udsigter. I skal på trekkeing tur op ad Taffelbjerget. I en lille gruppe på max fem tager guiden jer langs India Vensterstienden mest udfordrende og givende rute til toppen. Det er en lidt
udfordrende tur på 2-3 timer og i de tidlige morgentimer kan der være køligt - så medbring en trøje. Turen har fået navn efter formen af kløften der ligger mellem de 2 store klipper. Der er en blanding af trekking og klatring for at nå toppen. På toppen belønnes i med en storslået udsigt over Cape Town. Turen slutter på toppen.
Nyd et par timer på toppen. Der er flere mindre og lette vandreture deroppe med fin udsigt. På modsatte side af kabelstationen er der en hyggelig udendørs bar/cafe hvor i kan købe drikkevarer og måske nyde en frokost inden i tager ned. I kan naturligvis gå nedad på egen hånd ad en lettere rute. Men de fleste køber en billet til kabelbanen og nyder udsigten nedad. Kabinen roterer en runde på turen ned så man kan se udsigten fra alle sider.
Slap af et par timer i solen på hotellet. Tag til waterfront eller hyg jer på Kloof Street og nyd et par sjusser. Faktisk er eftermiddagen og aftenen
fri. Der er mulighed for at booke flere eftermiddagsaktiviteter hvis i vil opleve mere. Vi kan foreslå flg.
• Tandem paragliding - ca. 550 kr.
• 1 times kajak ved waterfront
• Hike til Lions Head sunset ca. 600 kr. (4 timer)
• Sunset cruise - ca. 300 kr. (1,5 time)
ALTERNATIV EFTERMIDDAG
Tag Uber til “Long March to Freedom omkring kl. 15.00. Entrebillet koster 30 kr. og kan købes på stedet. Det ligger lidt afsiden men skal kombineres med The Gallileo. Førstnævnte er en park med omkring 100 full size bronzefigurer af folk som har haft betydning for de sortes frihedskamp - med Nelson Mandela forrest. I bestemmer selv om i vil være der 20 min eller 2 timer. Men figurerne er ret fantastiske med mange overraskelser og kendte - åben til 16.30.
Hovedformålet er The Galileo Open Air Cinema bagefter. Den som hedder Central ligger 800m fra Long March to Freedom. Til info, ligger der også
en i Kirstenbosch Botanisk have - også tæt på byen.
Dag 4
Morgenmad på hotellet. Tag en Uber til Woodstock. Et nyt upcoming område som er super hyggeligt med små boder og masser af små bodegaer etc.. Her kan man slentre rundt og nyde stemningen, måske shoppe lidt. Der går
nemt et par timer.
Et forslag til eftermiddagen....besøg i en af Cape Towns township så I også oplever nutidens apartheid. Alle townships ligger i udkanten af Cape Town Det er her hvor alle farvede og sorte blev sendt til efter det attraktive Distrct 6 i centrum blev tømt for sorte i 1960´erne.. Turen er med lokalguide som bor i området. Alt er sikkert.
Områderne er fattige, men alligevel kan man overraskes og glædes ved så meget områderne trodsalt selv har fået udviklet og stablet på benene, således det i dag fungerer som små landsbyer med delvis selvstyre og godt foreningsliv. Uden det dog skal gøres for lyserødt :-) En givende oplevelse.
Men dagens aktiviteter kan også udskiftes med en tur nord for byen. Det kræver i starter billejen allerede i dag.....
I kører ca. en time nord for byen til Blombosch farm. Her skal i være klar kl. 10.00. I skal på safari ridetur i den vilde natur omkring farmen. Rideturen er for både øvede og begyndere. Den er samlet på 1 time og undervejs er der mulighed for at se zebraer og giraffer i de smukke omgivelser.
Efter denne vilde oplevelse kører i 30 km mod syd til Cape Town Dunes ved Atlantis. . . Undervejs videre kan i måske få tid til en burgerstop. Her skal i ud og sandboarde og køre på ATV i de flotteste hvide sandklitter. I har et par timer til
rådighed til action i klitterne.
ALTERNATIV
Brug en dag til at opleve Cape of Good Hope.
Kør fra Cape Toen mod Hout Bay og videre ad Chapman Drive til Cape of Good Hope. Chapman’s Drive er en 9 km lang scenisk vej med hele 114 sving. Her afløses det ene flotte udsigtspunkt det næste. Det er betalingsvej men alle penge værd. En virkelig smuk og autentisk køretur.
I fortsætter til National Parken Cape of Good Hope - en af Sydafrikas mest beundrede og besøgte turistattraktioner. Naturreservatet, der ligger her er fantastisk og beliggende helt ude på spidsen af klippen. Området er vildt og råt med en unik flora og fauna. I kan bl.a. opleve strudse og flere forskellige hjorte, bavianer, skildpadder mv. Der er 2 punkter at besøge. Og begge steder er der nogle fine vandreture.
Ved den lille parkeringsplads med det ikoniske skilt udgår en ca. 5 km vandretur til Cape Point. Og det er hver vej. I kan også fortsætte til den store parkeringsplads (eller sågar se begge) hvor der er mere turistet med restaurant, shop og funicular til Cape Point. Herfra kan i tage kabelbanen den ene eller begge veje - eller gå ca. 1,5 km hver vej. Uanset - begge ruter er meget
smukke og en absolut “must see” når man er i Cape Town området.
På vej retur kan i køre rundt om pynten og komme forbi Simons Bay med pingvinerne (meget turistet) og videre til Kalk Bay. Her ligger der en super charmerende restaurant som hedder “Cape to Cuba”. Den kan varmt anbefales
både til en drinkpause eller en sen frokost.
Dag 5
Morgenmad på hotellet
Ingen tur til Afrika er fuldendt uden safari....
Derfor skal vi nu på safari. Nok er den vestlige del af Sydafrika ikke kendt som safari område, men Sanbona Wildlife Reserve byder på 580 km2 og Big 5.
Samtidig er det en af Sydafrikas største private safariområder. Her er nok til 3 dage. Køreturen til Sanbona wildlife Reserve er på omkring 3 timer og i skal være
fremme ved jeres lodge senest kl. 12.30.
Frokost serveres mellem 13.00 - 14.00, mens værelserne er klar kl. 14.00. Kort eftermiddag botanisk køretur i området.
Parken byder på alt hvad hjertet begærer. En ting er alle dyrene, men også meget varieret natur, og om aftenen en af de smukkeste stjernehimler. Her skal I nyde 3 dage i selskab med naturen, safari. Opholdet er inkl. helpension og lokal vin ad libitum - og sjusser.
White Lion Lodge ligger på Sanbona WIldlife Reserve midt på route 62. Den privatejede White Lion Lodge ligger i den sydlige del af Sanbona Wildlife Reserve. Sanbona Wildlife Reserve breder sig over 58.000 ha i den malariafrie Klein Karoo, langs Route 62, mellem Montagu og Barrydale, Det tilbyder luksus indkvartering i magiske omgivelser.
Lion Lodge ligger i den sydlige del af Sanbona Wildlife Reserve. Den består af en hovedbygning hvor alle måltider serveres og med et lille pool område foran. Rundt om hovedbygningen ligger 4 skønne luksus værelser med store flotte terrasser og en fantastisk udsigt. Ofte kan man se dyrene fra lodgen.
Ikke langt fra hovedbygningen ligger et udendørs spa, hvor man kan nyde solnedgangen med en sjus. Der kan også bestilles massage på stedet.
Der er typisk gamedrive morgen og aften. Mens tiden midt på dagen kan nydes med at spise, drikke og solbade ved poolen
Dag 6 & 7
De næste 2 dage på jeres lækre lodge kører efter en bestemt snor. Først safari, så morgenmad, afslapning, så frokost, mere afslapning, så eftermiddagssafari og til slut aftensmad. I skal huske selv at bestille lidt ekstra til sundowners på safari hos jeres safariguide. Sågar medbragt morgenmad. Der er varme tæpper på værelset - husk at medbringe dem. Det er koldt om morgenen.
I kan krydre med lidt kortspil og måske en afternoon sjus på lodgen etc. Så efter et par oplevelsesrige dage, bliver det mere afslappende hvor det kun handler om at nyde naturen og opleve dyrene. Bemærk størstedelen af dyrene er koncentreret i den nordligste del af parken ca. 1 lille time fra campen. Det kan give lidt mere køretid.
Dag 8
Morgenmad på jeres lille charmerende safari lodge, og herefter er det afgang mod nye eventyr. De næste 3 dage skal i hygge i og omkring den hyggeligt vin by Franshhoek.
Ikke lang fra jeres safari lodge i Little Karoo area ligger Sydafrikas strudse farme (Oudtshoorn). Hvis i har tid og lyst kan i holde ind og besøge en af dem - der er ikke reserveret noget. Hvis I har modet er der mulighed for en ridetur - eller måske bare en frokost med strudsekød....
Ca. halvvejs på ruten ligger Viljoensdrift - endnu en vingård hvor vi kan smage lidt dråberne mens vi sejler lidt rundt i vinområdet (Pris 100 Rand). Eller vi kan køre direkte til Franschhoek (ca. 2 timer fra safari lodgen), hvor vi skal bo de næste 3 nætter. Fra Franschhoek har vi ikke langt til forkellige aktiviteter. Samtidig skulle byen være super hyggelig og Sydafrikas gourmet hovedstad.
Hotellet er ikke særlig stort og er er nærmere et udvidet guesthouse. Der er i alt 5+5 værelser og stedet er som et lille fransk boutique hotel. Alle værelser er
forskellige.
Ved at bo i Franschhoek er i midt i vinområdet og samtidig centralt placeret i forhold til at opleve mere af Western Capes maleriske omgivelser.
Hotellet har en super beliggenhed ca. 400m fra hovedgaden med det store udvalg af spisesteder og små barer.
Ved ankomst til hotellet denne dag har i værelserne fra kl. 14.00 - og resten af eftermiddagen er fri til at se lidt på den lille by, som går for at være perlen i
Sydafrikas vinland.
Gå en tur op i byen og find et hyggeligt sted til en drink- samtidig passerer i “tram-boden”, så i kan bestille billet til den vinrute i ønsker næste dag.
Dag 9
Nyd jeres morgenmad og så skal i bare have en sjov dag....:-)
Efter et par dages afslapning med safari, så er i igen klar til oplevelser. I skal med Hop-on-Hop-off eksperience toget til vingårdene.....Det er et tram system, som kører rundt i vinområdet. Der kan vælges mellem 5 forskellige ruter. Transporten mellem vingårdene foregår med henholdsvis skinnetog og åbne bustrams.
Hop-on Hop-off Experience, giver os mulighed for at gøre netop det det siger - hoppe af og på “bussen”, som vi vil, og opleve de forskellige aktiviteter, der tilbydes ved hvert stop, hvad enten det er vinsmagning, en kældertur, frokost eller bare en spadseretur gennem vinmarkerne. Og ingen skal køre bil, så alle kan give den gas....
Og når vi er klar, skal vi blot hoppe på for at fortsætte rejsen. Hver rute byder på 6-8 vingårde. Den helt perfekte måde at opleve vingårdene.
Dag 10
Morgenmad i Franschhoek. En dag med mange muligheder.....
I kan blive i vinlandet og besøge en af de helt store vingårde som f.eks. Boschendale eller Babylonstoren. Begge har flere aktiviteter som rundvisning i
vinkælder, ridetur i vinmarker, etc. (Bestil tid til aktiviteter). Der er også andre vingårde som ikke kan nåes med tram som er spændende. Forslag til vingårde
med vinsmagning og som i kan besøge,
- Boschendal tilbyder rideture til vinmarkerne.
Også for begyndere. - Spier - stort - tilbyder Segway tur i vinmarke
- Boschendal er populær til frokost Le Pique
Nique - Waterford Estate
- se universitetsbyen Stelleborsch
- Babylonestoren - have med dyrkning af vin,
frugt & bær, olivenolie, krydderier, ost mv. - Delaire Graff Lodges - mega lækkert og dyrt
Vinruten går bl.a. på Highway 62I samme retning nær Pearl (hyggelig vinby) ligger Anisha Cheetah Center - et rigtig godt sted for dyrene. Cheetahs er geparder - dem med de små ører og verdens hurtigste dyr. De har åbent onsdag, lørdag og søndag. Bestilling på forhånd er vigtigt.
I kan også prøve en anden tramrute og ikke tænke på at skulle køre. Alternativt kan man leje en tuk tuk med chauffør og køre på en ny vinrutetur - bare for at det er lidt anderledes. Tuk Tuk chaufførerne har gode forslag og der kan vælges både halv og hel dag.
Et helt andet forslag- Tidlig op og kør ad snoede veje direkte til Hermanus - Sydafrikas hvalcentrum. Hvalsæson er september til november. En smuk by med et mildt klima, hyggelige restauranter og et roligt byliv - perfekt frokoststed. De fleste som besøger Hermanus bruger tiden på friske gåture langs kysten for at
spotte hvaler. Ofte står en officiel ”hvalspotter” og trutter i vuvuzela hornet, hvis hvalerne spottes i bugten. Køreturen er på 90 km og tager ca. 90 minutter.
Kysten er anlagt med stier langs havet. Her ses mange klippegrævlinge, der springer forbi ganske tæt på. Langs kysten kan man se seks forskellige hvaler, der gæster Hermanus. Der arrangeres sejlture ud til hvalerne for at komme helt tæt på. På sejlturene opleves hvalerne ofte inden for 10 meter. Foruden hvaler ses ofte delfiner, pelssæler og måske pingviner, der svømmer forbi og holder pause langs kysten. Spækhuggere er også observeret i Hermanus. Når
spækhuggerne kommer på besøg, vil man opleve, at de øvrige hvaler, delfiner og sæler holder sig væk – ja selv hajerne svømmer væk.
Vil i med på hvalsafari i Hermanus så skal i være i byen senest kl. 08.45 (afgang fra hotellet kl. 07.00). Ture koster ca. 750 kr. og varer 5 timer. Herefter frokost i Hermanus. Der ser ud til at være et kæmpe udvalg. f.eks. Maggs Country Cockhouse, Le Chalet, The Rock, Ficks etc.
Vil i lige så gerne bare nyde hvaler fra kysten, så er der tid til undervejs at besøge Cornellskop animal encounter - det ligger ca midtvejs på turen. Tidsbestilling er nødvendig. Her er flere forskellige dyr og igen et godt sted. Det er forældreløse vilde dyr - alt fra zebraer, vilde hunde til løver, geparder og hyæner. Stedet bliver ofte anvendt når der skal laves film med vilde dyr. Herefter fortsætter i til Hermanus og hygger resten af dagen.
HUSK - der er aldrig garantier når det handler om vilde dyr -
heller ikke hvaler.
Efter et spændende besøg kører i tilbage til Franchhoek.
Dag 11
Morgenmad i Franschhoek. Det er blevet hjemrejsedag. I skal aflevere bil inden- det er typisk ret simpelt i Cape Town. Det tager ca. 1 time og 20 min at køre fra Francshhoke til lufthavnen.
Når bilen er afleveret er det check in og på gensyn til fantastiske Sydafrika.
Dag 12
Hjemme...
Hoteller
Cape Town
- 4* Cloud 9 Boutique Hotel & Spa - https://www.hotelcloudnine.com/
Sanbona
- 4* White Lion Lodge - https://www.whitelionlodge.co.za/
Franschhoek
- 4* Mirabelle Franschhoek - https://www.mirabelle.co.za/