Burmarejse med trekking og badeferie
Myanmar
Åbn op for skattekisten og tag med på eventyr til magiske Burma. Forude venter 2 uger med minder du sent vil glemme. Landet er vitterligt et af de absolut bedste oplevelseslande i verden i øjeblikket og endnu har kun de få haft chancen
for at opleve det.
Burma har ikke helt så stort et udvalg af hoteller, men vi har håndplukket de hyggeligste i en alm mellemklasse kategori.
Tempoet er langt hen ad vejen jeres eget, og der er tid til både at slappe af kombineret med at tage på oplevelser i det eventyrlige land. Hvor travlt i vil have afhænger af hvor mange ekstra udflugter i ønsker ....
Hele rejsen er tilrettelagt hjemmefra og I skal blot pakke kufferten og være klar i lufthavnen.
Inkluderet i rejsen
- Fly fra københavn til Yangon t/r
- 20 kg bagage + håndbagage
- Catering på flyet
- Alle transfer fra lufthavne til hoteller t/r
- 10 nætter i dobbeltværelse inkl. Morgenmad
- 3 nætter på trekking inkl. helpension
- Indenrigsfly fra Yangon til Heho inkl. 20 kg bagage
- Indenrigsfly fra Heho til Thandwe inkl. 20 kg bagage
- Indenrigsfly fra Thandwe til Yangon inkl. 20 kg bagaage
- Alle transporter lokalt
- Sightseeing i Yangon på ankomstdagen – 4 timer
- Udflugt “Circle Train & kolonitiden i Yangon”
- Udflugt til Pindaya grotterne inkl. Besøg i et par lokale håndværksshops
- Privat engelsktalende trekkingguide i 4 dg/3 nt i forbindelse med trekking fra Kalaw til Inle Lake
- Sejltur på Inle Lake ved afslutning af trek
- Udflugt “Inle Lakes forunderlige verden”
- Lokale engelsktalende guider på udflugter og transfers mv.
- Vand på udflugter
- Zone gebyr Inle Lake, Yangon, Pindaya
- 5% Burmesisk turistskat
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Hoteller
Yangon
- 3* Grand United Hotel Ahlone - https://grandunited.com-yangon.com/
Kalaw
- 3* Kalaw Heritage Hotel - https://www.kalawheritagehotel.com
Inle Lake
- 3* Royal Nadi Resort - http://www.royalnadiresort.com
Ngapali Beach
- 3* Pleasent View Resort - http://www.pvrngapali.com
PROGRAM
Dag 1
Afrejse fra København.
Dag 2
Ankomst til Yangon Int. Airport kl. 08.50. I ankomsthallen modtages i af vores lokale guide som byder velkommen og sørger for i kommer til hotellet.
Der er ca. 1 times kørsel fra lufthavnen til Yangon centrum. Såfremt det er muligt får I straks værelserne hvorefter der vil være et par timers tid til at slappe af inden i skal på byrundtur.
Alternativt - hvis værelserne ikke er klar, så kører i direkte på byrundtur og kommer tilbage til hotellet midt på eftermiddagen for check in.
Byrundturen vil byde på downtown området med de flotte kolonitidsbygninger samt den berømte Sule Pagode. I skal indsnuse byens atmosfære og vænne os til varmen. Turen fortsætter videre mod floden hvor i skal se River Art Gallery, som byder på de første indkøbsmuligheder.
Turen slutter med besøget i Shwedagon Pagoda – byens fantastiske varetegn og landets stolthed. Den kæmpe, guldbelagte pagode emmer af liv og spirituel
stemning. Det skal I opleve nu. Er der tid, så kan det anbefales at blive ved pagoden og opleve solnedgangen. Det er et ubeskriveligt syn.
Dag 3
Morgenmad på hotellet.
Inkl. i jeres rejse er nedenstående udflugt
Circle Train & kolonitiden i Yangon
I træder ud på Yangons bagveje og skal opleve det lokale liv. Det man ikke selv finder! Fra morgenstunden tager i det lokal bumletog med træsæder og nyder en hektisk morgen som passiv tilskuer. Fra toget følger i med i den livlige handel der foregår lig omkring os mens bybilledet skifter udseende efterhånden som i kommer længere væk fra centrum
Efter en times tid stiger vi af og vader ind i et farverigt frugt og grønt marked som i bogstaveligste forstand ligger på skinnerne. Her ses den utilslørede hverdag for mange burmesere.
Ved markedet venter en vogn som kører os videre til Htauk Kyant - Yangons monument for kolonimagtens døde under 2. verdenskrig. Denne smukke oase emmer af fred og ro. De mere end 6000 gravsteder vidner om en blodig
tid også i Sydøstasien, hvor mange europæiske liv gik tabt. En del af historien som man i Europas ikke har hørt meget om. En bevægende oplevelse. Krigskirkegården er en kæmpe kontrast til Yangon gader.
Sulten begynder at melde sig, og hvad kan passe bedre end English High Tea efter besøget på Htauk Kyant. Denne fransk/engelske tradition med et minimåltid mellem hovedmåltiderne..... Det nydes i idylliske omgivelser på landstedet Le Planteur i
smukke idylliske omgivelser. Der serveres lækre snacks, spændende sandwiches, lækker kage og chokolade mv.
Dag 4
Morgenmad på hotellet.
Herefter går det mod lufthavnen hvor vi skal med indenrigsfly fra Yangon til Heho – 1 time.
Ved ankomst til Heho er i også ankommet til den sydlige del af Shan Staten. Vi tager vejen i retning mod Pindaya. En ujævn og bumlet vej...igennem et skønt landskab. Efter en times tid er vi fremme ved Pindaya Grotten også kaldet “de 8000 buddhaers grotte”.
De som synes den overdækkede gangsti med den smukke udsigt, er en hård nyser kan vælge at tage elevatoren til toppen - eller næsten. De sidste trin til grotten burde alle kunne klare selv. Grotten med de mange Buddha figurer er overvældende og udsigten fra toppen er formidabel.
Der er tid til at gå lidt omkring inden det går videre mod den Britiske Hillstation Kalaw. Undervejs gør vi et par spændende stop i baglandet. Der er bl.a. tid
til en lokal frokost (ekskl) og et besøg i et arbejdende værksted hvor de store flotte traditionelle paraplyer produceres.
Sidst på dagen er vi fremme i Kalaw – centrum for trekking i området. Byen ligger i den friske bjergluft i 1320m højde. Kalaw er en pudsig lille by, som har karakter af en europæisk alpelandsby. Her er kølige nætter, pinjeskove og arkitektur, som leder tankerne hen på Alperne. Byen er lille og alle butikker, restauranter mv. er i gåafstand fra det centrale marked ved templet.
Dag 5
Morgenmad på hotellet. Herefter gør i klar til jeres trekking tur i det smukke højland - Burmas bedste trekking område!
Turen går fra Kalaw til Inle Lake og er på 4 dg/3 nt.Medbring en mindre rygsæk hvor i kan have de ting i skal bruge de næste dage. Jeres øvrige bagage ser i først
igen når i ankommer til Inle Lake. Trekkingturen er med helpension.
Distancen er på ca. 5 timer og 30 min. pr. dag, således der også bliver god tid til pauser og oplevelser undervejs.
Den første dag køres i 10 min. udenfor byen til det bedste udgangspunkt for trekking i området. Føl morgenens friske luft, mens i går gennem fyrreskoven. Fortsæt gennem en beskyttet subtropisk skov ved “Ye Aye Gan”, hvor der er rigtig mange fuglearter.
I ankommer til en smuk sø midt i skoven. Nyd skønheden over søen og i skoven og føl den behagelig brise. Fortsæt turen til jeres frokost-stop på toppen af bjerget - herfra er der en blændende panoramaudsigt.
Efter et picnic stop har i fornyet energi mens i den næste times tid går på toppen af bjergkanten med den mest vidunderlige udsigt indtil i ankommer til landsbyen Palaugstammer. En bjergstamme (i Shan Staten) som primært lever af grøn te, banan, appelsin, jackfrugt og risplantager. De er af Tibet-Burmesisk oprindelse og lever i traditionelle langhuse lavet af bambus - typisk op til12 familier sammen. De har nogle primitive og alligevel interessante traditioner som bl.a. arrangerede ægteskaber.
Turen fortsætter rundt om skoven inden vi ankomme til Danu stammens landsbyen - opkaldt efter Myin Dike.
Her får vi serveret dejlig lokal aftensmad ligesom vi overnatter i dette smukke og indbydende familiehus.
Dag 6
Vågn op til lyden af bylivet ved solopgangen og få traditionel Danu morgenmad.
Herefter er vi klar til at gå de næste 1time og 30 minutter før vi er ankommer til endnu en Danu landsby. Denne landsby ligger på toppen af bjergene og undervejs passeres små kilder. Danustammen er i samme etniske familie som Shan.
Gå rundt omkring i landsbyen og nyd den fantastiske fugleperspektiv fra klippen. Udsigten er helt fantastisk. Se bl.a de smukke risterrasser og dalen som med de bitte små landsbyer. I dag spises frokost i et fredeligt kloster midt i pinjeskoven.
Efter frokosten går vi igen langs bjergkanten med endnu en ubeskrivelig smuk udsigt til begge sider.
Turen går gennem store grønne græsområder og ujævne marker. Luften er behagelig og i horisonten ses lyse gul blomster fra sesamplantager. Det ligner nærmest et maleri.
VI ankommer til landsbyen Pa-O Tribes hvor vi igen bor hos en lokal familie. Efter aftensmad kan vi sidde omkring bordet og høre udveksle lidt erfaringer om forskellen på dem og vores levevis.
Dag 7
Nyd den fantastiske solopgang, mens dalen stadig er indhyllet i tåge. Det er et magisk syn. Snart er den lækre morgenmad tilberedt af lokale kokke også klar.
Herefter går turen ned fra bjergene - og i horisonten begynder små bakker at dukke op mens solen så småt får tågen til at forsvinde. Efter små 2 timer ankommer i til Pa-O-stammerne landsby. Denne er kendt for sin femdages roterende marked, hvor alle bjergstammerne kommer ned til handel. Et farverigt marked fyldt med grøntsager, tørret fisk, etc.
Pa-O-stammen er af mongolsk oprindelse og har meget smukke traditionelle kostumer og også eb interessant kultur. De tror på animisme og buddhisme. De er også hårdtarbejdende og produktive.
Efter en pause fortsætter vores trek et par timer indtil vi ankommer til et storslående buddhistiske kloster nær en landsby omgivet af bambus skov. Det er et gammelt træ-kloster med over 15 munke som studerer buddhisme. I nyder vores frokost der mens vi får et lille hvil.
Herefter fortsætter i ad små stier gennem bakker og dale. Snart møder i de små lokale bønder som høster ris og andre afgrøder. I krydser den livlige flod over en simpel bambusbro. Dette er en vigtig flod, som strømmer ind i Inle-søen. Efter noget tid kan vi se de smukke kalksten bjergkæde foran os. Vi går gennem et helligt hul og kommer ud på den anden side af bjerget. Ankomst til det smukke Pa-O-kloster hvor vi skal overnatte.
Dag 8
Vågn op til munkene chanting tidligt om morgenen.
Nyd roen mens du spiser morgenmad og gør dig klar til de sidste 4-5 timers trekking inden du er fremme ved dit hotel ved Inle Lake.
Gå gennem landsbyer hvor Pa-O-stammefolket bor - herfra går det fortrinsvis ned indtil i ankommer til Inle Lake. Nyd den fantastiske udsigt over Inle Lake fra toppen af bjergene.
Mød stammefolkene som er på vej tilbage fra Inle Lake, efter at de har solgt deres afgrøder på markederne ved søen og samtidiig har købt fisk og andre ting, de har brug for derhjemme.
Ved ankomst til Indein hopper vi i en lille båd og tager en afslappende bådtur over den store sø. Under båtturen ser vi landsbyer langs flodsiden og nyder komforten af denne afslappende bådtur til vores Hotel i Inle Sø.
Ankomme til hotel og klar til en god resten !!
Overnatning i Nyaung Shwe (Inle Lake)
Dag 9
Dejlig morgenbuffet på hotellet. Herefter spændende dagstur us på Inle Lake...
Inle Lakes forunderlige verden
Det er tidlig morgen når vi sejler afsted i små træbåde med en voldsomt larmende motor ud på Inle Søen. Herude bor Intha-folket i primitive huse på pæle – flere steder opbygget som hele byer flettet sammen af små broer. Intha-folket lever af
fiskeri og salg af grøntsager fra de flydende haver. En autentisk oplevelse som giver et godt indblik i en meget anderledes verden.
På turen er indlagt forskellige besøg hos lokale handicraft workshops samt Phaung Daw Oo Pagode som er centrum for religiøse ceremonier. VI støder normalt
også ind i Long Necks fra en helt særlig stamme – her gemmer sig også en spændende historie.
Frokost bliver 15 min. i Tuk Tuk fra søbredden i skønne idylliske omgivelser. Eftermiddagen byder på besøg i et munkekloster hvorfra udsigten over søen
er fantastisk inden vi igen bevæger os ud på søen for at få den ubeskrivelig smukke solnedgang med.
Dag 10
Morgenmad på hotellet. Herefter afgang mod Heho lufthavn hvorfra vi flyver 1 time til Thandwe.
I lufthavnen bliver i modtaget af repræsentant fra hotellet, og herfra er der transfer til jeres hotel ved Ngapali Beach. Der er ca. 15 min. kørsel fra lufthavnen til jeres hotel.
Ankomst først på eftermiddagen.
Hotellet ligger direkte ud til den smukke strand
Dag 11-13
Morgenmad på hotellet.
Resten af dagen fri til at nyde strandlivet. Der findes små restauranter og barer flere steder langs stranden og også på hovedgaden oppe i byen.
Helt generelt er området ikke så udviklet som man kender fra Thailandske ferieområder og antallet af turister er heller ikke nær stå stort. Det kan måske mest sammenlignes med Thailand for 25 år siden...
Dag 14
Morgenmad på hotellet.
Transfer fra hotellet til lufthavnen og herfra fly til Yangon. Ved ankomst til Yangon er der igen transfer til jeres hotel i Yangon. Igen bor i på Grand United Hotel Ahlone. Det samme hotel som ved ankomst.
Herefter indkvartering. Resten af dagen er på egen hånd. Denne kan bruges til at opleve lidt mere and Burmas hovedstad. Måske de sidste souveniers skal shoppes inden hjemrejse.
I kan evt. vælge at tage en dag mere i Ngapali Beach og først komme til Yangon på hjemrejsedagen.
Har i endnu ikke oplevet den store pagode ved solnedgang så er det ved at være sidste chance.
Dag 15
Morgenmad på hotellet.
Dagen er til fri disposition. Check ud fra hotellet kl. 12.00. Hotellet kan opbevare jeres bagage indtil hjemrejse.
Tag en gårtur til Kandawgyi Lake, hvor der er tid til at nyde de dejlige og rolige omgivelser ligesom der er tid til at købe sig en frokost (ekskl.).
Vi anbefaler at man får sig en god frokost, da næste måltid er i flyet tilbage til Danmark sent om aftenen.
Tag ogås til Bogyoke marked, som er byens største marked for turister med masser af handicraft etc.
Efter at have haft tid til at gøre de sidste indkøb går det mod lufthavnen.
Dag 16
Ankomst til København.