Bali rundtur, Gili & Sanur


Kultur- og naturoplevelser kombineret med strandferie

Bali er den mest populære af de indonesiske øer og ikke mindst berømt for sine maleriske solnedgange. Øens ubeskrivelige smukke natur bliver kun overgået af den spændende og farverige kultur. Uanset om du vil dase på stranden eller gå på opdagelse bag facaderne, så er Indonesiens mest populære ferieø fyldt med 
gode spots.

Turen starter i Ubud - Balis hjerte. Beliggende midt på øen omgivet af natur med flotte risterrasser, vulkaner og skove. Byen er øens kulturelle perle med et kunstnerisk islæt. Masser af lækre spisesteder og spændende shopping. Og et fantastisk udgangspunkt for downhill biking, river rafting, aber, regnskov og meget mere.

Videre går det til at slappe ved stranden på Gili øerne. Her finder i en en ”laid back” stemning - men også med basis for party og spændende sejlture. I området findes en stor koncentration af havskildpadder som man kan møde under en snorkeltur - medmindre der kommer en stor djævlerokke forbi. I er kommet til barfodsland, hvor man sidder med fødderne i sandet når i spiser. Ingen biler og for det meste elektricitet.

Turen slutter i Sanur - Balis populære ferieparadis. Smukt beliggende ud til havet og det perfekte sted til hygge og badeferie. Her er alt hvad hjertet begærer og det hele i stor stil.. Udvalget af restauranter er stort og her oser af en international feriestemning. Et perfekt sted at slutte ferien.


Fly

Vi ser på dagspriser for de forskellige flyselskaber.
Lufthavnen på Bali er Denpasar og det er ikke muligt at flyve direkte fra Danmark til Bali. Der er minimum et skift undervejs. 

Typiske luftfartsselskaber vi benytter er:
Qatar, Singapore Airlines, Emirates, Turkish Airlines, KLM, Thai, Etihad, Lufthansa og British Airways. Men der er ingen regler uden undtagelser.


Rejser man i højsæsonen, kan der være en del penge at spare ved at acceptere længere transfertider. Vi ser på de bedste flytider når vi finder ud af hvornår i vil rejse. Så sender vi et par forslag som i kan vælge mellem.


Inkluderet i rejsen

 Fly fra København t/r

  • 20 kg bagage + 7 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Ubud
  • 5 overnatninger i Ubud på 3* hotel Compass Rose Ubud eller lignende
  • 5 overnatninger på Gili Trawangan på 3* sup The Beach House Gili Trawangan eller lignende
  • 3 overnatninger i Sanur på 4* Alantara
  • Morgenmad alle dage
  • Transfer og hurtigbåd fra Ubud til Gili Trawangan
  • Transfer og hurtigbåd fra Gili til Sanur
  • Transfer fra hotel i Sanur til lufthavnen

Visum

Danske statsborgere på turistrejse får ved indrejse et turistvisum som koster 35USD. Du får automatisk et indrejsestempel i dit pas, som giver dig ret til 30 dages ophold. Det er .. Der er netop indført en turistafgift ved indrejse til Bali 
på ca 70 Kr.


Priser

PROGRAM

Dag 1

Afrejse fra København. Typisk tillæg fra andre afrejsebyer.

Undervejs vil der blive sørget godt for jer med mad og drikke.


Dag 2

Ankomst Bali …
Ved ankomst er der transfer til jeres hotel i Ubud. Afhængig af hvornår i er fremme så forsøg at holde jer vågen indtil sengetid lokalt. Så er i hurtigst inde i den nye tidszone. Værelserne er klar fra kl. 14.00. Nyd aftenen til at slappe lidt af i hotellets dejlige omgivelser.

Balis hjerte. Beliggende midt på øen omgivet af smuk natur med flotte risterrasser, vulkaner, skove. Byen er øens kulturelle perle med et kunstnerisk islæt. Her er masser af lækre spisesteder og spændende shopping. Der hviler en ro og en helt særlig spirituel stemning over dette område. Til trods for at vi er langt fra havet er 
det måske Balis mest populære område. Og min egen favorit. Fantastisk sted at arrangere ture til risterrasser, downhill biking, river rafting, the wing, aber, elefanter og regnskov. Byen er ikke stor men omgivelserne er fantastiske. Bemærk også de mange sjove kunstbyer der ligger rundt om byen - f.eks. sølvbyen, bambusbyen etc. 


Dag 3-6

Morgenmad på hotellet.
Dagene er til fri disposition. Der er masser af spændende udflugter fra Ubud. Bl.a. kan vi anbefale det som kaldes ECO-Educational Mountainbike tur ligesom der er fine vandreture fra byen. Besøg også Monkey Forrest og nyd nogle hyggelige dage den lille charmerende by. Der er flere steder i byen, hvor der kan købes udflugter 
ligesom der kan tilkøbe udflugter hjemmefra - se sidst i programmet. Byen er et sted man nemt ender med at kunne nyde i mange mange dage


Dag 7

Morgenmad på hotellet.
Herefter er der transfer til havnen hvorfra i skal sejle til Gili Øerne. 
I skal med hurtigbåden som tager godt 2 timer. I ankommer over middag til den største af øerne - Gili Trawangan. Øen er ikke stor - 3 km lang og 1,5 km bred. Ved ankomst skal i tage en hæselkærre til jeres indkvartering. Det er eneste transportmulighed på øen ud over cykel, og de kan ikke reserveres på forhånd. Til gengæld står de klar ved havnen når bådene kommer i land og de koster ikke mange basører.

Ved ankomst til jeres hotel er der check in og herefter er resten af dagen fri.
På GIli er det er blevet tid til forkælelse. :-) Nyd livet i sandet. Selvom livet på Gili øerne er afslappende og med masser af strandliv, så har i her adgang til masser af bekvemmeligheder. I bor skønt og har et kæmpe udvalg af restauranter og barer, der er butikker og masser af mennesker omkring jer og der er wifi.....


Dag 8-11

Morgenmad på hotellet.

De næste dage er fri til at gøre præcis hvad i vil. Gili-øerne er de seneste år blevet populære hos både de unge og de lidt ældre backpackere og rejsende med eventyr i blodet. Fraværet af biler og motorcykler giver stedet et fredeligt præg med et roligt, behageligt tempo. Det er nemt at rejse mellem disse 3 tropiske øer, også på dagsture. Alt i alt er Gili-øerne det perfekte sted for solelskere og folk der vil dykke eller snorkle! Gili Air - den ø der ligger tættest på Lombok og har flest indbyggere. Her er fantastiske dykker-spots. Gili Trawangan - den største af Gili-øerne. Det bedste sted for backpackere og folk der rejser på et budgetog ikke mindst dem, der gerne vil give den gas og feste. Her er mange barer og mangler ikke fester!
Gili Meno - den mindste og mest fredelige. Her er helt sublime strande - den allerbedste ligger på vestkysten.


Dag 12

Morgenmad på hotellet.

Herefter holder i flyttedag fra en ø til en anden. I skal med hurtigbåden til Sanur. Sejlturen tager ca. 2,5 time. 

Vel fremme er der transfer til jeres nye hotel. Resten af dagen er fri.

Sanur er ubetinget et af Balis mest populære ferieområder. Her er et stort udbud af restauranter, caféer, butikker og lokale markeder indenfor gåafstand af hotellet, og det hele afgrænses mod øst af en fin strand med roligt vand. Solopgangen i Sanur kan til tider være fantastisk, men området langs med vandet liver først rigtig 
op om aftenen, hvor lysene tændes i de hyggelige restauranter duften af friskgrillet fisk og lokale specialiteter fylder aftenluften. Sanur stranden er 7 km. lang. Man undgår ikke sælgerne i Sanur. De tilbyder deres træfigurer, billeder, drager, postkort og meget mere.


Dag 13-14

Morgenmad på hotellet.
Dagene er fri til oplevelser på egen hånd eller nyde strandlivet.
Der findes et stort udvalg af udflugter som kan tilkøbes i Sanur. Vi kan varmt anbefale en natvandring til vulkanen, hvor i når toppen til solopgang efterfulgt af bade i varme kilder eller en tur til ”mini-Ubud” aliias Sidemen. Et hyggeligt område med risterrasser og hyggelige små cafesteder i de små Guesthouses


Dag 15

Morgenmad på hotellet. 

Det er blevet hjemrejsedag.... 
Ca. 3 timer før flyafgang kører i til lufthavnen. Afrejse fra Bali.


Dag 16

Hjemkomst til København iflg rejseplan.


Eksempler på tilkøb af udflugter

Det er muligt at tilkøbe udflugter hjemmefra. Herunder kan i læse et lille udvalg. Det skal dog siges at der også kan bestilles udflugter lokalt. Kan man godt lide at planlægge og være sikker på bestemte ture, så anbefales at bestilles sammen med rejsen.

GIT GIT-VANDFALDET – JATILUWIH RISMARK - TANAH LOT-TEMPEL – Fra Ubud
Om morgenen bevæger vi os mod nord for at besøge GIT GIT-VANDFALDET. Dette er en af Balis mest berømte vandfald med en højde på 40 meter. Det er det højeste vandfald på Bali og et must-see på denne liste. Det er populært og kendt som ”tvillingevandfaldet”, da det strømmer i en bæk, der er opdelt i to dele og 
dypper ned i poolen hvor man også kan bade. Vi fortsætter til Bedugul for at nyde den kølige luft og frodige vegetation, hvor vi besøger Jatiluwih - de utroligt grønne og smukke risterrasser som er et fantastisk syn! Her kan vi gå ned ad de små stier på terrasserne for at komme endnu tættere på plantagerne og de små hytter på markerne. Endelig stopper vi ved det lille og smukke Tanah Lot- Watertempel. Templet, der sidder på en lille klippeø, ser fantastisk ud, om det er delikat oplyst af daggryet eller skarpt omridset ved solnedgang. 

CARANG SARI CYCLING – Fra Ubud
På cykeltur ind i hjertet af Bali med en tur langs bagvejene i Carangsari og få et glimt af det daglige liv og den livlige kultur på Bali. Turen, der er velegnet til gæster i alle aldre og fysiske tilstande, inkluderer et besøg i en typisk balinesisk husstand, et stop ved mindesmærket for I Gusti Ngurah Rai, en national helt og navnebror til Balis lufthavn, født i Carangsari. Turen slutter med en nærmere kontakt med de overraskende velopdragne aber, der bebor den hellige muskatnødskov i Sangeh. Frokost serveres med udsigt over panoramiske udsigter til det nærliggende Ubud. 

VULKANBJERGET MT. BATUR TREK– Fra Ubud
I er knap kommet i seng inden i skal op igen....
Lige efter midnat starter en 5 timers gåtur mod toppen af Gunung Batur (1717m). En gåtur til toppen af Balis mest hellige bjerg. En fantastisk oplevelse hvor i belønnes med en smuk smuk solopgang. Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i år 2000. På vejen ned igen omgrupperer vi ved Lake Baturs varme kilder. Her er der tid til en dejlig dukkert og opløsnning af de let ømme benmuskler. Har i lyst til lidt flere oplevelser så kan i tage en båd fra Toya Devasya og sejle en tur ned til en Bali Aga Villaga - Trunyan. Og mon ikke i har brug for en lur ved poolen i dag. 

ATV – Fra Ubud
Denne aktivitet er perfekt til de som søger lidt mere adventure – og en perfekt måde at fuldende dine dage i Ubud. Dette er en fremragende måde opleve området omkring Ubud. På 2 timer i ATV-tur kan du nyde landskabet, det kulturelle miljø, skove, plantager og andre panoramaer. Du vil helt sikkert få en spændende oplevelse med hjem fra Bali. Du kan få denne turpakke til en overkommelig pris. 

TRE GILIS (GILI MENO, GILI AIR, GILI – Fra Gili
Denne tur er specielt designet til dem, der ønsker at føle og nyde den undersøiske verden i Lombok. Din turleder vil tage dig på tværs af fastlandet til Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air for at give dig mulighed for at snorkle og svømme blandt de blå koraller og hundredvis af tropiske fisk. Frokost serveres på en af de lokale restauranter eller i en madpakke. Fuld dags snorkeltur til Gili-arkipelaget (de har oplevet en meget flot bådtur, herunder 3/4 af de bedste snorkelsteder og frokost på Gili Meno).

NUSA PENIDA TRIP – Fra Sanur
Om morgenen bliver du hentet på dit hotel og derefter kørt til Sanur Havn for at tage til Nusa Penida med en hurtigbåden. Ved ankomsten til Nusa Penida er der en kort briefing om dagens program. Er smuk lille ø ud for det sydlige Bali. I løbet af dagen opleves bl.a. Angels Billabong, Broken Beach og Klingking Cliff. Til sidst snorkler vi ved Crystal Bay. Frokost er inkluderet. Vi vender tilbage til Sanur og kører tilbage til dit hotel. 


Hoteller

Ubud

Trawangan

Sanur

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43