Japan i efterårets farver
Oplev Japans fascinerende kontraster, hvor futuristiske storbyer, fredfyldte templer og storslåede landskaber smelter sammen med århundredgamle traditioner. Rejsen begynder med to overnatninger og en inkluderet udflugt i Tokyo, inden I går ombord på et 11-nætters krydstogt gennem Japan og Sydkorea. Undervejs venter historiske samuraibyer, vulkanlandskaber, varme kilder, japanske haver og livlige havnebyer, mens efterårets første farver begynder at brede sig over landet.
Fra neonlys til zenhaver
Japan er et land, hvor fortid og fremtid lever side om side. Den ene dag står I blandt Tokyos skyskrabere, højhastighedstog og blinkende neonskilte. Få dage senere går I gennem fredelige tempelhaver, gamle samuraikvarterer eller små fiskerbyer, hvor livet har fulgt de samme rytmer i generationer.
Krydstogtet bringer jer hele vejen fra Japans pulserende østkyst til den frodige sydlige del af landet, videre til Sydkoreas næststørste by Busan og tilbage langs Japans vestkyst. Undervejs oplever I både ikoniske storbyer og destinationer, som mange førstegangsbesøgende aldrig når frem til. Med en overnatning ombord i Kobe får I samtidig ekstra god tid til at udforske området eller tage på udflugt til den tidligere kejserby Kyoto, der ligger blot en kort togrejse væk.
Oktober regnes af mange som en af årets smukkeste rejsemåneder i Japan. Sommervarmen har lagt sig, luften er klar, og de første røde og gyldne efterårsfarver begynder at præge parker, bjergskråninger og tempelhaver. Det giver en helt særlig stemning, uanset om I slentrer gennem en japansk have, nyder udsigten til en vulkan eller oplever storbyernes liv efter mørkets frembrud.
Highlights
- Sejl hele vejen rundt om Japan og se både store, kendte seværdigheder og mindre, skjulte perler
- Oplev livlige Tokyo på de inkluderede udflugter
- Den perfekte blanding af betagende natur og spændende kulturelle oplevelser.
Rejsen inkluderer:
- Fly København - Tokyo t/r
- 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
- Alle transfers i Tokyo mellem lufthavn, hotel og skib
- 3 nætter på 4* hotel i Tokyo inkl. morgenmad, to nætter før krydstogtet og en nat efter
- 2 sightseeingture i Tokyo
- 11 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- Kaffe, te og vand til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge €11 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
- Udflugter udover de nævnte i Tokyo
- Drikkevarer der ikke er nævnt
- Personlige forsikringer.
Priser - Afrejse den 4. oktober 2026:
- Balkonkahyt, Kategori 2: 25.990,- - AFBUD
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Transport
Rejsen inkluderer fly og transfers t/r:
04/10: 19:05 – 09:55+1 København - Beijing
05/10: 12:45 – 17:25 Beijing - Tokyo
19/10: 08:30 – 11:15 Tokyo - Beijing
13:20 – 17:05 Beijing - København
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Kahytstype - Kategori 1 og 2
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
- Bedre beliggende kahytter på skibet
- Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
- 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
- Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.
Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
- My Drinks Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 2.860 kr. (260 kr. pr. dag) - My Drinks Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 3.960 kr. (360 kr. pr. dag) - My Soft Drink Pakken dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 1.430 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.980 kr. (180 kr. pr. dag)