MSC World Europa
MSC CruisesOm skibet
Forestil dig fremtiden for krydstogtsrejser - MSC World Europa er det første skib i den banebrydende MSC World-klasse flåde. LNG-drevet En af verdens reneste marinebrændstoffer, og med banebrydende grønne teknologier, symboliserer MSC World Europa begyndelsen på en ny æra for krydstogtsrejser.
Endnu et eksempel på MSC Cruises' langsigtede miljøengagement og ansvar for fremtiden, er denne unikke prototype designet til at tilbyde en ny oplevelse af krydstogtsrejser. MSC World Europa er en klasse for sig selv og byder på en række livlige aktiviteter og faciliteter, som gør det til en sand fornøjelse at tilbringe tid om bord.
Gæsterne kan tage en dukkert i skibets imponerende 2.000 kvadratmeter store poolområde, nyde en drink i en af de mange barer og lounges eller udforske en lang række restauranter, der serverer alt fra klassiske italienske retter til gourmetmad fra hele verden.
Der er også en række spændende aktiviteter om bord, såsom en indendørs klatrevæg, en virtuel reality-oplevelse, en biograf og meget mere. MSC World Europa er også hjemsted for en lang række butikker, hvor gæsterne kan shoppe efter alt fra tøj og smykker til skønhedsprodukter og souvenirs. Livet om bord på MSC World Europa er designet til at give gæsterne en følelse af luksus og afslapning.
Der er en spa-afdeling, hvor man kan forkæle sig selv med alt fra massage til ansigtsbehandlinger, samt et fitnesscenter og en række aktiviteter og workshops, der er skabt til at hjælpe gæsterne med at forbedre deres sundhed og velvære. MSC World Europa en unik og banebrydende krydstogtsoplevelse, hvor der er noget for enhver smag.
Skibet er designet til at give gæsterne den ultimative oplevelse, og med dens imponerende faciliteter og teknologier, er det let at forstå, hvorfor det er en klasse for sig selv.
Faciliteter
Rejseplan
21. november - 11. decemberCivitavecchia - Rom
Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Napoli
Italien
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, du oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder du de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor du på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
Athen
Grækenland
Krydstogtshavnen hedder Piraeus. Herfra er der ca. 12 km til centrum af Athen. I den græske hovedstad kan du gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så du kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte dig på tribunen og overvære andres anstrengelser.
Marmaris
Limassol
Cypern
Gaderne snor sig gennem Limassols gamle bydel, hvor kalkstensfacader, overdækkede markeder og kirker med byzantinske kupler danner en levende ramme om byens pulserende liv. Ved havnepromenaden vugger fiskerbåde side om side med luksusyachter, og moderne caféer er rykket ind i tidligere pakhuse. Limassol er kendt for sin afslappede atmosfære, men også for sin rige kulturhistorie - og blot en kort køretur herfra venter nogle af Cyperns mest imponerende levn fra oldtiden. I Kourion kan du stå i det velbevarede amfiteater og se ud over det azurblå hav, mens mosaikker og tempelruiner vidner om byens storhedstid under romerne. I bjergene bag byen ligger landsbyen Omodos, hvor stenhuse og vinmarker klamrer sig til skråningerne, og du kan smage den lokale dessertvin commandaria, som cyprioterne stolt hævder er verdens ældste. Du kan også besøge Limassols middelalderborg, hvor Richard Løvehjerte efter sigende blev gift, eller blot nyde stemningen på byens torv under skyggefulde træer med en kop cypriotisk kaffe i hånden.
Alexandria
Egypten
Tårnhøje palmer og smuldrende facader danner bagtæppe for Alexandria - en by med stolte minder om oldtidens lærdom og nutidens leben. Gaderne summer af trafik og samtaler, og i horisonten skvulper Middelhavet mod den brede havnepromenade, Cornichen. Det var her, Kleopatra herskede, og hvor verdens største bibliotek lå, før det forsvandt i flammer. I dag står det moderne Bibliotheca Alexandrina som en arkitektonisk hyldest til viden og kultur - cirkelformet, futuristisk og fyldt med lys og liv. På toppen af byens gamle fæstning, Qaitbay Citadellet, der rejser sig hvor det antikke fyrtårn engang stod, får du udsyn til både historien og havet. Du kan også dykke ned i katakomberne i Kom el Shoqafa, hvor romersk og egyptisk byggestil smelter sammen i underjordiske gravkamre. Den gamle havn og fiskemarkedet vidner om en by, der stadig lever af havet, ligesom små gadecaféer serverer friskfanget fisk med udsigt til både og bølger. Alexandria er ikke Kairo, og tempoet er lavere. Her mærker du Middelhavets ånd - og en kulturel dybde, der rækker tusinder af år tilbage.
Muscat
Oman
Muscat er hovedstaden i Oman, og dens glorværdige fortid ses stadig i den gamle bydel. Besøg fæstningen og den store moské, der er en gave til folket fra landets sultan. Moskéen er verdens tredjestørste og kan rumme 20.000 tilbedere. Beundr den arkitektoniske harmoni, den overdådige lysekrone og det enorme persiske tæppe, der tog fire år at væve, har et areal på 4.200 m2 og vejer 21 tons! Eller shop løs i den store souk, hvor du finder masser af arabisk mystik og stemning og alt fra velduftende parfumer og farverige kjoler til antikke lamper til salg. For de vovede og eventyrlystne kan Omans naturskønhed nydes i den spektakulære kløft, Wadi Shab, hvor der kan vandres gennem dramatiske bjerglandskaber med stejle klippevægge, grønne palmelunde og små naturlige pools. En svømmetur gennem en smal klippesprække fører dig ind i en skjult grotte med et lille vandfald – en uforglemmelig oplevelse.
Doha
Qatar
I Doha – oliestaten Qatars pulserende hovedstad – spejler de futuristiske skyskrabere sig i det turkisblå vand, mens de gamle kvarterer stadig emmer af traditionel arabisk charme. Besøg det spektakulære Museum for Islamisk Kunst, der er en arkitektonisk perle fyldt med kunstskatte fra hele den muslimske verden, og dyk ned i den livlige atmosfære i Souq Waqif, hvor duften af krydderier, lyden af falkehandlere og synet af farverige tekstiler skaber en sanseeksplosion. Khor Al Adaid er et UNESCO-beskyttet reservat, der kun kan nås med firehjulstrækker, hvilket gør turen dertil til en spændende ørkensafari. Området er også kendt som Det Indre Hav og byder på et sjældent fænomen, hvor havvandet trænger langt ind i ørkenen og danner en smuk lagune omgivet af gyldne sandklitter, hvilket skaber en dramatisk kontrast mellem land og vand og en næsten magisk stemning. Eller besøg banen, der huser en af Qatars mest populære sportsgrene: Kamelracing.
Dubai
Emiraterne
Glitrende Dubai vil give dig store øjne af alle de overvældende seværdigheder med wow-effekt. Alt i Dubai skal være større, bedre og mere imponerende end noget andet sted, så det er let at tabe pusten og blive betaget af fantastiske bygningsværker som Burj Khalifa - verdens højeste bygning, hvor udsigten fra toppen giver jer et svimlende panorama over byen, havet og den endeløse ørken. I det nærliggende Dubai Mall kan du opleve alt fra eksklusive butikker og et gigantisk akvarium til en indendørs skøjtebane. En tur gennem de historiske souks ved Dubai Creek tager dig tilbage i tiden, hvor duften af krydderier, guld og røgelse fylder luften. Du kan sejle med en traditionel abra-båd over vandet, før du udforsker den smukke Al Fahidi-bydel med dens sandfarvede bygninger og snoede gyder. Gå heller ikke glip af Jumeirah moskeen, det ikoniske springvand og de kunstige palmeformede øer langs kysten, og oplev forskellen på Dubais udseende, når mørket falder på, og millioner af lys tændes og gør det hele bare lidt mere betagende.
Dubai
Emiraterne
Glitrende Dubai vil give dig store øjne af alle de overvældende seværdigheder med wow-effekt. Alt i Dubai skal være større, bedre og mere imponerende end noget andet sted, så det er let at tabe pusten og blive betaget af fantastiske bygningsværker som Burj Khalifa - verdens højeste bygning, hvor udsigten fra toppen giver jer et svimlende panorama over byen, havet og den endeløse ørken. I det nærliggende Dubai Mall kan du opleve alt fra eksklusive butikker og et gigantisk akvarium til en indendørs skøjtebane. En tur gennem de historiske souks ved Dubai Creek tager dig tilbage i tiden, hvor duften af krydderier, guld og røgelse fylder luften. Du kan sejle med en traditionel abra-båd over vandet, før du udforsker den smukke Al Fahidi-bydel med dens sandfarvede bygninger og snoede gyder. Gå heller ikke glip af Jumeirah moskeen, det ikoniske springvand og de kunstige palmeformede øer langs kysten, og oplev forskellen på Dubais udseende, når mørket falder på, og millioner af lys tændes og gør det hele bare lidt mere betagende.